Det bliver ikke nemmere. Det er tredje gang, jeg bevæger mig ud for at være væk i mere end et par uger. Men det bliver aldrig nemmere. Jeg troede ellers, at jeg efterhånden var erfaren på dette punkt. Men det er stadig ikke nemt at sige farvel. At rejse ud er altid en prøve. Det er ikke første gang, jeg gør det, men det er første gang, jeg rejser ud uden at vide, hvor jeg kommer tilbage til. Dét i sig selv er grænseoverskridende. Dertil afskeden og at stole på at venskaberne vil kunne udholde distancen.
Noget af det jeg har lært igennem alle mine rejser er, at meget kan ske på kort tid. Det er svært at forholde sig til det der foregår herhjemme, når man selv sidder tusinder af kilometer væk og i helt andre omgivelser end de vante. Nogen gange holder venskabet ikke til den udfordring det skaber, men andre gange så styrkes det. Under alle omstændigheder sker der det, der nu engang må ske.
Det er hårdt. Det er altid som om, at jeg i tiden op til afrejsen bliver mindet om, alt det gode jeg har herhjemme. Jeg betvivler da mine motiver for mine rejser. Alle de ting jeg ikke vil kunne komme til at gøre med alle mine venner og familie her. Samtidig hersker der en uvidenhed om, hvad der venter mig, når jeg kommer frem.
For første gang har jeg en at rejse sammen med og det skaber en tryghed. Jeg ved nogenlunde, hvad der venter mig på den anden side af Atlanten. Men der er stadig mange spørgsmålstegn som hænger over mit hoved. Denne uvidenhed er ligeledes også en spænding. Eller, det er faktisk på grund af denne uvidenhed, at jeg glæder mig. Jeg ved, at tiden kommer til at flyve og om 5 måneders tid, når jeg forbereder mig på at skal hjem til Danmark igen, så vil jeg tænke: "hvor blev tiden dog af." Det, der er allermest fantastisk ved at skulle af sted denne gang, er hvor meget, jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at skulle ud, men jeg glæder mig også til at komme hjem til alle mine dejlige venner og veninder, som har gjort det sidste år i København til det absolut bedste. Og så glæder jeg mig til at se hvad der er sket på de 5 måneder. Hvem har jeg mødt? Hvad har jeg lært? Hvad har jeg set?
Så nu sidder jeg her. Klar. Træt. Spændt. Min kuffert er pakket. Jeg har sagt farvel. Lad rejsen begynde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar